
Den perfekte byggeplads? Sandsynligvis findes den slet ikke ... Vi er forøvrigt heller ikke perfekte, men vi har ledsaget hundredevis af projekter byggelogistisk og har altid bidraget til projektet med gode ideer.
Hvert projekt er unikt, hvert er individuelt på sin vis, og det er det´, som gør det så spændende for os at deltage, samt at formgive og optimere processerne.
Vi lytter til dig og lover allerede i dag, at vi vil bruge alle vores erfaringer, vores knowhow og vores kreativitet for dig og dit projekt.
At tænke i muligheder!

Executive partner
Dirk Heisterkamp har efter sin uddannelse til teknisk tegner og civilingeniør i 1998 været med til at skubbe byggelogistikken i en stor tysk byggekoncerns datterselskab fremad og var ansvarlig for dette forretningsområde indtil 2014. Derudover har han ledsaget datterselskaberne i Østrig og Qatar under udviklingen af de byggelogistiske tjenesteydelser. Han har dermed i over 15 år været involveret i et stort antal projekter som byggelogistikspecialist og er en af de første idealister. Han er aktiv i flere landsdækkende arbejdskredse samt foredragsholder på forskellige universiteter og er engageret i videreudviklingen af byggelogistik med henblik på Lean Construction-tilgangen. Som administrerende direktør og grundlægger af SiteLog GmbH fokuserer han nu endnu mere på at optimere byggeprocessen og på at rådgive og støtte dem, der er involveret i byggeriet.
Om vinteren finder man ham for øvrigt privat tit på hans snowboard i Alperne og om sommeren, fordi han er barnefødt i Ruhr-området, også gerne ved Baldeyensøen i Essen.
Strategisk videreudvikling af byggelogistik!

Executive partner
Christian Otto er opvokset i Friedrichshaven ved Bodensøen. Han har læst i Aachen og i Coventry og har afsluttet sin tysk-britiske uddannelse indenfor forretningsadministration som merkonom. Efter ophold i USA og England startede han sin professionelle karriere i et børsnoteret byggefirma i 2001. Der var han som Senior Manager Strategic Projects ansvarlig for national/international strategiudvikling samt for produktudvikling og omstrukturering. Den dag i dag er han også aktiv som MBA-underviser indenfor strategisk ledelse. I 2009 flyttede Christian Otto til ledelsesniveauet for byggekoncernens byggelogistiske datterselskab og var indtil 2014 som administrerende direktør blandt andet ansvarlig for det østrigske datterselskab. Han er grundlægger og administrerende direktør for SiteLog GmbH og udvikler sammen med kunderne individuelle byggelogistikløsninger.
Privat er Christian Otto en begejstret skiløber. Derudover er også tennis og fodbold blandt hans store lidenskaber.
At optimere og implementere byggeprocesser

Managing partner i SiteLog Austria
Efter sin uddannelse til civilingeniør og bestået bygmestereksamen arbejdede Gernot Kunz først i en børsnoteret byggekoncern indenfor den traditionelle byggebranche i Østrig. Efter at være gået op i graderne fra byggetekniker til hovedentreprenør-byggeleder startede han sit eget byggefirma i 2002. Fra 2011 bragte han som administrerende direktør for et stort tysk byggefirma byggelogistik til Østrig for første gang og var desuden ansvarlig for det schweiziske marked fra 2014. Som grundlægger og administrerende direktør for SiteLog Austria GmbH er han overbevist om, at de forskellige muligheder og processer indenfor konstruktionslogistik også kan implementeres her sammen med kunderne.
Privat kan Gernot Kunz som tidligere udøver af konkurrencesport for det meste træffes på lange ture på sin cykel, men han kan også ses på lange vandreture igennem bjergene om sommeren og skiture om vinteren, fordi bjergene i de østrigske Alper ligger lige foran hans hoveddør.